Inger Marie Møller (IMM)
Inger Marie Møller
 

Præsentation
Lige så hurtigt som udsmykningen af Børneintensiv var færdiggjort, begyndte elementer af den at blive anvendt i andre sammenhænge, så ideen med det overordnede eventyr-ridderborg univers virkelig blev gennemgående. Her ses de vigtigste eksempler på dette.

 

Forældremapper
På hver stue ligger en mappe til forældrene. Mappernes vigtigste formål er, at indeholde beskrivelser af de plejetiltag hos deres barn, forældrene kan påtage sig, f.eks. øjepleje, mundpleje, deltagelse i sondemadning.
Mapperne indeholder samtidig laminerede ark, der kan tages ud og læses op fra, måske for det syge barn, men ellers for eventuelle søskende. På arkene er teksterne om tankerne bag udsmykningen og vigtigst til oplæsnings-formålet: De små historier om hvert lykkedyr / væsen, samt ”En gåtur på gangen”.
Jeg har malet særlige forsider til hver mappe med elementer fra stuens udsmykning, hvor mappens titel samt FCC logoet passer ind.

 

Forældreinformation
Om de praktiske forhold for forældrene i Børneintensiv så som overnatning, spisning m.m. har vi en folder, vi udleverer. Folderen er udsmykket med fotos fra udsmykningen.

 

Navneskilte til senge
På intensivstuerne sætter vi navneskilte på sengene med barnets navn samt navne på forældre og evt. søskende. Jeg har malet en hel stribe at vælge imellem (de er ikke alle sammen vist). Man kan vælge et skilt, der er designet specifikt til den stue, barnet ligger på, eller man kan vælge et skilt, der bare relaterer sig til eventyr-ridderborg universet. Navneskiltene får familien, hvis de ønsker det, selvfølgelig med som en souvenir efter endt ophold i Børneintensiv.

 
Informationsmateriale, posters med mere
Fotos fra udsmykningen er også blevet anvendt på posters, der har været med på symposier samt på program m.m. på et symposie, vi selv har afholdt.

 

Diplomer i Opvågningen
Til børn i opvågningsdelen af børneintensiv udleverer vi et Diplom. De er udsmykket med henholdsvis ridderen og borgfruen.
 

 

Forældremapper

Forældremapper

Navneskilte til senge

Navneskilte til senge

Informationsmateriale, posters med mere

poster, aarhus anaesthesiology and intensive care, paediatric care
Kontakt på tlf. 26 11 12 59
Lav din egen hjemmeside med mono.net